Trænere ønsker ændringer, men: DHF’s regelfortolker opfordrer dem til at »slå koldt vand i blodet«

Det forekommer ofte, at et kontraløb bliver stoppet af en tackling, som fører til en to minutters udvisning.

Spillere, der ved, hvad de må og ikke må, og går lige til grænsen hele tiden, er jo de smarteste på banen.

Jørn Møller Nielsen, medlem af dommerudvalget i DHF og regelfortolker

Sådan lyder det fra Jørn Møller Nielsen, medlem af dommerudvalget i Dansk Håndbold Forbund (DHF) og regelfortolker.

Han ser ingen grund til at ændre i reglerne, der gælder i de sidste 30 sekunder af en håndboldkamp.

»Vi har nogle klare regler for, hvilke forseelser der skal straffes med to minutters udvisning, og hvilke med diskvalifikation. Hvis vi ændrer reglerne, vil endnu mere blive lagt over til et dommerskøn,« siger Jørn Møller Nielsen.

Ligatrænerne Erik Veje Rasmussen fra Århus Håndbold og Niels Agesen fra Nykøbing Falster Håndbold har ellers udtrykt ønske om, at reglerne bør ændres, så man ikke kan drage fordel af f.eks. at få en to minutters udvisning i de sidste 30 sekunder af kampen og dermed agere usportsligt i deres øjne.

Opfordringen kommer efter håndboldkampen mellem Randers HK og Nykøbing Falster Håndbold sidste søndag, hvor Randers-spilleren Daniela Gustin rev modstanderen Kristina Kristiansen ned, da der var blot syv sekunder tilbage af kampen og stod 28-28 på måltavlen. Daniela Gustin forpurrede dermed en kontramulighed og en mulig sejr for Nykøbing Falster og fik en to minutters udvisning som straf for forseelsen.

»Jeg synes ikke, at det er usportsligt, men derimod smart. Spillere, der ved, hvad de må og ikke må, og går lige til grænsen hele tiden, er jo de smarteste på banen. Det er taktik og en del af sporten at udnytte de regler, man spiller inden for,« siger Jørn Møller Nielsen.

Ifølge regelfortolkeren er trænernes udmeldinger et udtryk for følelser og manglende regelkundskab.

Regelforvirring i dansk håndbold

»De er nødt til lige at slå koldt vand i blodet,« siger Jørn Møller Nielsen.

Han afviser dog ikke at kigge nærmere på reglen senere hen.

»Klippet fra situationen har jeg lagret. Hvis jeg ser en tendens, som er uheldig for håndbolden, så gør jeg selvfølgelig opmærksom på det,« siger han og tilføjer:

»Og hvis der kommer et initiativ fra DHF til os i dommerudvalget, så bringer vi det op i Det internationale Håndboldforbund.«

Pytlick har lært sig at sige pyt

[unable to retrieve full-text content]

Superb søndag tilsat en 130 år gammel kulderekord

Søndagsvejret ser varmt og solbeskinnet ud, sådan var det ikke for 130 år siden.

Arne Melchior er død: Her er hans politiske liv fortalt i billeder

Over to omgange var Arne Melchior i Folketinget. Den politiske karriere sluttede dog brat i 2001.

Lisbeth er kontanthjælpsmodtager og fanget i bureaukrati

Kontanthjælpsmodtagere, der følger regeringens ønske om at tage småjobs, kan have svært ved at betale huslejen til tiden.

Tony måtte aflyse to danske Nirvana-koncerter: Det nager mig stadig

Det intime spillested Barbue kunne have dannet ramme om Nirvanas første koncert i Danmark, men sådan skulle det ikke gå. Det er 25 år siden nu, men booker Tony Shine ærgrer sig stadig.

Eksplosion ryster Ungarns hovedstad

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede en eksplosion i Ungarns hovedstad, Budapest, omkring klokken 22.30 lørdag aften.

To politibetjente, der var i nærheden, blev såret. Derudover er der ikke meldinger om tilskadekomne. Det oplyser ungarsk politi søndag morgen.

– Politiet får hjælp af eksperter til at undersøge området, til afhøring af vidner og til at indsamle data, siger politiet i en skriftlig udtalelse.

Undersøgelser i området skal kortlægge skadernes omfang, og med efterforskningen forsøger politiet at finde svar på, hvad der udløste eksplosionen.

Efter episoden lørdag aften blev et større område omkring Oktogon-pladsen i det centrale Budapest spærret af. Og beboere tæt på eksplosionen blev bedt om at forlade deres hjem, rapporterer lokale medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Landets største biogasanlæg åbner i Sønderjylland

På en tidligere majsmark i Bevtoft mellem Toftlund og Vojens i Sønderjylland bliver der mandag kl. 13 åbnet for Danmarks hidtil største biogasanlæg.

Det er energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der står for at dreje hanen. Anlægget skal hvert år omdanne 540.000 ton husdyrgødning, halm og andre restprodukter til grøn energi.

Sønderjysk Biogas vil årligt producere cirka 21 millioner kubikmeter opgraderet bionaturgas, svarende til energiforbruget i 15.000 husstande eller 570 bybusser.

Det oplyser energikoncernen E.on, der står bag anlægget sammen med de lokale landmænd i leverandørforeningen Sønderjysk Biogas Invest (SBI).

– Skal vi nå vores miljø- og klimamål, er det bydende nødvendigt, at vi bliver bedre til at udnytte de synergieffekter, der ligger i at omdanne restprodukter til ressourcer, siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.on Danmark, i en pressemeddelelse.

Anlægget, der fylder som 20 fodboldbaner, vil hjælpe på det trængte landbrugs miljø- og klimaregnskab. Biogassen vil hvert år reducere Danmarks CO-udslip med 51.000 ton, oplyser de to partnere.

De landmænd, der leverer gyllen, bor ifølge bestyrelsesformand i SBi Erling Christensen i en radius af gennemsnitlig 18 km fra anlægget. Han er selv en af dem.

– Når vi landmænd afleverer gylle til et biogasanlæg, nedbrydes gyllen, uden at næringsstofferne går tabt i processen, og samtidig indfanges drivhusgasserne. På den måde mindsker vi både landbrugets klimabelastning og skaber et bedre gødningsprodukt til afgrøderne, siger Erling Christensen.

Ifølge EU’s klimamål i 2030 skal Danmark beskære CO2-udslippet fra de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer med 39 procent i forhold til 2005. Det gælder “de tre B’er” – biler, boliger og bønder.

Produktionen af biogas kan på samme tid reducere landmændenes CO2-udledning og fortrænge forbruget af fossile brændsler i industrien eller transportsektoren, understreger Lars Chr. Lilleholt.

Fogh glæder sig over lukning af Irak-kommissionen

Det var rigtigt, at Venstre-regeringen nedlagde den undersøgelseskommission, som den foregående regering nedsatte for at undersøge Danmarks deltagelse i Irak- og Afghanistan-krigene.

Det siger den person, der ville være blevet undersøgelsens hovedobjekt, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der for første gang kommenterer lukningen.

»Det var en meget fornuftig beslutning af nedlægge den. Det ville have kostet mange millioner at gennemføre den undersøgelse. Og den ville næppe have set dagens lys før 2020. Det ville have taget fem år, vil jeg tro. Og i 2020 ville man så kunne læse om, hvad vi foretog os i 2003. Altså, det giver ingen mening, efter min mening,« siger Anders Fogh Rasmussen.

Jeg ville have mødt op og holdt et langt foredrag om, hvorfor vi gik ind. Men det ville bare ikke føre til noget nyt.

Anders Fogh Rasmussen

Som statsminister var han den politisk hovedansvarlige for de beslutninger, som undersøgelseskommissionen skulle have kortlagt. Det gælder dels beslutningen om at deltage i Irak-krigen i 2003, der blev truffet med smalt VKO-flertal i Folketinget. Dels håndtering af fanger i både Irak- og Afghanistan, som den dag i dag fortsat er omdiskuteret og genstand for retssager.

Efter årelang diskussion om Irak-krigens lovlighed og gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget besluttede Helle Thorning-Schmidts S-R-SF-regering at nedsætte kommissionen, som er det mest grundige undersøgelsesapparat, politikerne har til rådighed. En uvildig gruppe med en dommer i spidsen skulle have adgang til alt materiale og afhøre nøglepersoner under vidneansvar – med henblik på til sidst at vurdere lovligheden af de trufne beslutninger.

Fogh og Per Stig stod på vidnelisten

Anders Fogh Rasmussen stod på vidnelisten – sammen med bl.a. tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) og tidligere topembedsmænd som Nils Bernstein, Friis Arne Petersen og Peter Taksøe-Jensen – da statsminister Lars Løkke Rasmussen efter valget sidste år ville lukke kommissionen.

»Vi er ikke bange for noget. Vi synes bare, vi skal bruge skatteborgernes penge med stor omtanke og fornuft. Det var en politisk beslutning, der lå til grund for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, og det er også en politisk begrundelse, der ligger til grund for, at den her kommission er nedsat«, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Siden krævede Liberal Alliance dog beslutningen genovervejet, og regeringen enedes med LA, Dansk Folkeparti, Konservative og Alternativet om at gennemføre en såkaldt ”historisk undersøgelse”, hvor politisk udpegede eksperter skal gennemgå materiale fra perioden – dog under tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger.

Fogh har hidtil blot tilkendegivet, at han ville lade sig afhøre, men nu glæder han sig offentligt over udviklingen.

»Det gav ingen mening med en juridisk undersøgelse. Nu har jeg så forstået, at man vil lave en historisk undersøgelse. Det er helt fint. Endelig.«

Det er jo også mere komfortabelt for dig, for kommissionen kunne måske have fundet noget kritisabelt på dig?

»Det mener jeg ikke. Vi har ingenting at skjule, og jeg mener, at alt er lagt frem i Folketinget. Derfor mener jeg, at det ville have været totalt spild at lade afgøre i en retssal, hvad der besluttes i folketingssalen. Jeg ville have mødt op og holdt et langt foredrag om, hvorfor vi gik ind. Men det ville bare ikke føre til noget nyt,« siger han og tilføjer:

»En ting er de mange millioner kroner. Noget andet er de topembedsmænd, der så i en årrække skal bruge deres kræfter på, hvad de foretog sig i 2003 i stedet for at se fremad. I enhver henseende ville det være spild af ressourcer,« siger Fogh.

Ombudsmanden: Irak-sagen er for politisk for mig

De Radikale var imod Irak-krigen i 2003 og var som regeringsparti med til at nedsætte kommissionen i 2012. Udenrigsordfører Martin Lidegaard konstaterer, at »det undrer mig ikke, at Anders Fogh Rasmussen har den tilgang til lukningen.«

»Det var i hans periode, at de mange beslutninger blev truffet, og hvor de skeletter blev puttet ind i skabene, som kommissionen skulle få åbnet for. Det er en fejl at lukke den kommission,« siger Lidegaard.

Overblik: Mistænkt anholdt for drab på fem i Burlington

Politiet i delstaten Washington har anholdt en mand, som mistænkes for at have skudt og dræbt fire kvinder og en mand i et indkøbscenter i byen Burlington fredag aften. Det sker, efter at en menneskejagt har været i gang i næsten et døgn.

Her er, hvad vi ved om forløbet indtil videre:

* Fredag kort før klokken 19 lokal tid går en ukendt gerningsmand ind i kosmetikafdelingen i Macy’s og begynder at skyde med en riffel. Ti minutter tidligere var han inde i indkøbscentret uden sit våben.

* Fire kvinder og en mand bliver dræbt af skud.

* Gerningsmanden beskrives af politiet som en ung mand med latinamerikansk udseende.

* Han forlader indkøbscentret til fods.

* Efter skyderiet bliver den mistænkte set gå mod en motorvej. Betjente ankommer først til indkøbscentret, da gerningsmanden har forladt stedet.

* Politiet finder senere et våben i indkøbscentret i Burlington, der ligger omkring 110 kilometer nord for Seattle.

* Politiet offentliggør efterfølgende overvågningsbilleder af den mistænkte for at få offentlighedens hjælp til at identificere den mistænkte, som menes at have handlet alene.

* Ifølge politiet er angrebet ikke terrorrelateret. Motivet er endnu ukendt.

* Lørdag aften lokal tid oplyser politiet, at en mand er anholdt i sagen.

Kilder: Reuters og AFP

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami